Vikingekniven

¤ Vikingekniven viser den naturlige skønhed hos træ, læder og stål, mens de udfører former og funktioner

¤ Vikingekniven har praktiske og funktionelle egenskaber samlet i et enkelt design til et stykke brugskunst.

¤ Designet har udgangspunkt i mødet mellem menneske og havet. Danmarks natur har over 7000 km kyst. Det er motiverne bølgen, skibet og håndens greb, der er arbejdet med.

¤ Knivens navn tager udgangspunkt i den historiske realitet, at vikingerne var innovative sømænd. De startede en dansk magt-epoke i vikingetiden (800 – 1050), som var knyttet til havet, og varede frem til 30 års krigen (1618 – 1648), hvor vejnettene og landstyrkernes udvikling havde nået et suverænt højt niveau. Disse innovative sømænd holdt også af, at kniven sad vandret placeret - en ting som Vikingekniven genintroducerer.

¤ Vikingekniven er håndlavet og unik - der findes ingen magen til. Designet er beskyttet hos Patentdirektoratet.

Egenskaber indarbejdet i designet:

 Skæftet er tilpasset håndfladen, så der er et godt og sikkert greb.

 Kniven kan lægges på den flade side og vil ikke rulle rundt. Dette gør det muligt at lægge kniven fra sig i en båd under moderat søgang.

 Skeden skal sidde vandret på bæltet. Det giver en diskret placering til en nødvendig brugsgenstand. Placeringen er også meget brugsnyttig især på havet ved at kniven ikke dasker
og stritter i vejen, når man sidder eller bevæger sig.
Bæltestropperne skal låse skeden fast omkring en buksestrop. Det giver mulighed for et énhånds fritræk af kniven. For højrehåndsknive sæt skeden i første venstre buksestrop. En enkel måde at gøre dette på: put bæltespidsen igennem 1. bæltestrop på skeden og træk 30 cm fri, så igennem 1. venstre buksestrop og først derpå igennem 2. bæltestrop. Stram bæltet op, og skeden sidder nu låst fast omkring buksestroppen.

 Skæftets ende følger kroppen mest muligt, så det ikke stritter ud og er i vejen.

 Man kan trække kniven fri af skeden i et brugsgreb den skal ikke bagefter flyttes rundt i hånden for at få et korrekt greb. Det gøres ved at gribe om skæftet med lille og ringfingeren lige før endeknoppen og lave fritrækningen med disse fingre.

 Det er enkelt at sætte kniven i skeden!
Man fører kniven ind (uden modstand mærkes) til man når fingergrebene til tommel- og pegefinger, hvorefter man med håndfladen på knivens ende presser fingergrebene forbi låsen, så det giver et lille “klik”, og kniven er nu helt på plads.

 Kniven tåler praktisk brug og vil slides og ældes med ynde.