Forside

Isblomstkniv

Velkommen til siden om mine håndlavede knive.

Mit mål er at bygge brugsknive, som kan give brugeren masser af brug og nytte, samt give brugeren en æstetiske oplevelse. Jeg arbejder med formerne som kunstner for at få en fortælling, en helhed og noget nyt frem. Kunst har et ufravigeligt krav: det skal indeholde noget nyt.

Her fra hjemmesiden kan du bestille en af de knive, der er på lager, eller få bygget en kniv, der passer til dine ønsker.

Mine knive bruges blandt andet af lystfiskere, jægere og spejdere til forskellige former for friluftsliv.
Mange af dem blev givet som en ekslusiv gave.
Jeg laver alle former for knive, dog er kamp- og defenceknive ikke min sfære.

Jeg vil her især vise det af mine designs, som hedder Vikingekniven. Det er et beskyttet design.
Vikingekniven giver en anden oplevelse af at have og bruge en kniv. Blandt Vikingeknivens innovative ting kan nævnes, at den bæres vandret i bæltet, kommer med et enhåndstræk ud i et brugsgreb, og kan ligge ned uden at rulle væk.
I Vikingekniven har de praktiske ting fået en ny løsning, mens der hele tiden er leget med at få en stor mængde æstetiske kvaliteter puttet ind.

Det er altså den form for brugskunst, som man kunne kalde æstétia - praktiske ting med en betydelig vægt på at indholde æstetiske kvaliteter.
I forløbet og processen med at bygge knive har jeg nemlig udtrykkeligt lært, at hvis jeg ikke kan få mulighed og plads til at lege med at få en stor mængde æstetiske kvaliteter puttet ind, så skal jeg heller ikke bygge den kniv. Det er at skabe æstétia, der er min interesse.

Her er, hvad en kunde skrev til mig: "Den er mig en evig fryd, og jeg nyder at røre ved den, bruge den og ellers bare lade den fornøje mit øje."

Vikingekniven findes i tre størrelse:
Vikingekniven - en stor kniv til at bære vandret i bæltet.
modellen Sif - en slank og kort kniv til at bære vandret i en strop eller et bælte eller have i tasken. Den sigter især på at være af praktisk brug for en kvinde.
Bette jen - en lille kniv i en halsrem af læder, som er halvt et smykke og halvt en lille brugskniv.

Må en skarp æg give dig nytte og glæde - Jesper T. Christensen